Er det bare mig, eller er der en tilbagevenden til Luksus-tiden på Mikael Simpsons Slaar Skaar? Et godt, nostalgisk album. Lad os bare tage åbningsnummeret, blandt albummets bedste “Et Stød Mod Grund”, hvor den høje vokal, knudrede lyrik og rim, klokkespil og tangenter, der på alle måder er et efterspil til Luksus (med Lise Westzynthius), og ofte alt for overset i litteraturen om pladen. Allerede dengang arbejdede Simpson med den rolige, nocturéne og lounge-agtige stemning, som han senere har søgt efter i ny form med bonkammerat Anders Trentemøller – det elektroniske bliver lidt kedsomt på “Elektronisk Blaa” eksempelvis. Som om han har været væk i et par pladers tid med variationer Styr På Lortet og Stille Og Uroligt.
Luksus lavede, så vidt jeg husker i dette flygtige blog-øjeblik, to korte albums; Repertoire og Luksus fra 96-98-tiden. Af den øvrige læsning anbefales Michael Gonzalez’ anmeldelse af Slaar Skaar; vittigt og personligt skrevet, men jeg er sikker på, hans mening er talerør for mange læsere. Dog ikke de gamle Luksus-fans.
