Jeg havde fornøjelsen af at høre det dansk/norske nu-jazz-orkester “JazzKamikaze”, og da kendte jeg ikke til bandet og dets eksistens. Men da jeg gik hjem var jeg overbevist. Det tog dem ikke mere end 1 time og 25 minutter og et par ekstra numre om at få mig overbevist. Dette musik bliver spiller med så stor overbevisning, at det endda live, formår at involvere publikum.
De 5 unge kamikaze-piloter vandt i 2005 prisen Young Nordic Jazz Comets. Og siden da, er der sket meget. 2 cd’er, 1 ep, og nu et samarbejde med den danske kunster “A Kid Hereafter”.
Og dette forløb er svært at beskrive i ord, da musikken definerer dem bedst. De debuterede med “Mission I”(2005/2006) – nyt fusionjazz, spændende. I “Travelling at the speed of sound”(2007) vendte de tilbage med udviklet, men stadig fusionjazz. Allerede mellem disse albums havde de udviklet sig, men det store spring kom i 2008, da de udgav ep’en “Emerging Pilots” med 4 numre, der viste at “JazzKamikaze” ikke bare var jazz-kamikaze, hvilket de også selv understregede ved at slette “Jazz” i deres navn. Denne musik er mere rock/pop gjort med fantastiske akkompagnement af Marius Neset på tenorsaxofon.
Dette musik skal høres af enhver, der vil have sig en multikulturel oplevelse. Og det kan sagtens betale sig at give det 5 minutter. Sange som “Up To No Good”, “Vil Du Bli Munk?” og “Bring Back Spring” kan findes på bandets tidligere myspace – /jazzkamikaze(The Jazz Years), og er et godt bud som førstegangslytter, men drej dine øre, det er ikke sukkersød pop.
!!! – Det skal dog nævnes at sangen “Speedball” ikke er for sarte sjæle, da bandet lavede dette nummer for at se, hvor mange toner der kunne puttes i et 2-minutter nummer. Av min arm.
