Jeg havde en miserabel lidt for ædru/skuffende oplevelse, da jeg så dem på Roskilde Festivalen i år, og det skrev jeg ned i en anmeldelse – til to stjerner. Det fik en bruger til at annoncere, at jeg var havde lavet noget heldovent sjusk, og at jeg skulle skamme mig over mit dårlige arbejde, altså anmeldelsen. Så meget desto mere grund til at gå ind og se dem i Vega den 2. august, eller hvad?
Deres debutalbum er ellers fremragende afslappende, støjende pop, som lyder lidt som The Raveonettes og My Bloody Valentine. Melankolsk, naivt og drømmende, selvom jeg mistænker medlemmer for at være mere end bare Barometer-segmentets 17-20 år, men derimod drømmere på knapt 30 somre, som dyrker ungdommens idyl lidt for hårdt. Debutens mange anerkendte, gode numre (som “Come Saturday”, “Young Adult Friction”, “This Love Is Fucking Right” og “Contender”) er jeg gået død i. Og nu lytter jeg kun “Stay Alive” i stedet. Det er mere rart.
Pains Of Being Pure At Heart spiller i VEGA den 2. august. I den forbindelse vil jeg også nævne Deerhunters koncert dér den 16. august, selvom jeg ikke selv har mulighed for at komme.
